Moseskurv 'Zola'

Unika, håndlavet og bæredygtigt

Mærke : Hildestad Cph

Den smukkeste, håndvævede moseskurv fra Hildestad Cph

Moseskurven er fremstillet af kunsthåndværkere i Bolgatanga og de omgivende landsbyer i Ghana i Afrika. Bolga-området er kendt som Ghanas håndværkscentrum. En væver bruges flere dage på at håndvæve en enkelt moseskurv - og netop fordi hver eneste kurv er håndlavet med omhu og teknisk kunnen, er hver enkelt unik og et funktionelt kunst(hånd)værk.

Moseskurve har været brugt i århundreder som en tryg og rar hule for baby - afskærmet og alligevel tæt på når det er tid til en lur.

Unika-kurvene fra Hildestad Cph er blevet til i et samarbejde, der er etisk forsvarligt, bæredygtigt og som hjælper lokale kunsthåndværkere med at opbygge og opretholde traditionelle håndværkstraditioner og promoverer etisk producerede varer og ordentlige og sikre arbejdsforhold.

Alt dette får du med, når du køber en moseskurv - men derudover er den naturligvis også et smukt og funktionelt indslag i livet med en baby. 

Madras og pompom medfølger.

OBS: Afhentes i Strut på Nørrebro. Ved fragt, kontakt os på telefon 3212 1303 eller mail info@strutshop.dk for at aftale nærmere.

  • Størrelse: Cirka 85 cm i længde, 40 cm i bredde og 40 cm i højden. Bemærk, at der kan være lidt afvigelser fra disse mål i og med at hver kurv er håndlavet.
  • Vægt: Cirka 2 kg
  • Materiale - madras: Polyurethanskum, Oeko-Tex certificeret. Betræk til madras: 100% ubleget, økologisk bomuld.
  • Materiale - moseskurv: Håndvævet af soltørret elefantgræs og farvet med naturlige plante- og mineralske farver. Håndtagene er svøbt i gedeskind for at sikre holdbarhed og komfort. Læderet er naturligt farvet med lokale frø og rød hirse.
  • Vedligeholdelse: Hvis moseskurven skulle blive lidt skæv eller bulet i brug kan den formes således:
  1. Gør kurven let fugtig i koldt vand (undgå at få vand på håndtagene)
  2. Brug dine hænder til forsigtigt at genskabe kurvens oprindelige facon.
  3. Lad kurven tørre helt op i et tørt og gennemluftet miljø (produktet tåler ikke opbevaring i fugtigt miljø)
  • Sikkerhed: Moseskurven er ikke en lift - selvom den er stærk i vævningen er den IKKE skabt til at bære baby omkring, fordi håndtagene ikke er designet til at holde til en babys vægt. Moseskurven er til babyer, der ikke selv kan sidde, rulle eller skubbe sig op på hænder og fødder.

1.499,00 DKK

  • 14 dages fuld returret
  • Fragt fra 29,- DKK (gratis afhentning i butik)
  • Størrelsesguide her
  • I tvivl? Ring 3212 1303 for råd

Andre produkter i samme kategori